Vælg en side

Den nye Stabiλaser 1542ε

 

Stabiλaser 1542ε (epsilon edition) er en 2. generation acetylenstabiliseret laser, der kombinerer smal liniebredde, fremragende langtidsstabilitet og høj nøjagtighed. Liniebredden på den korte tidsskala sikres af en high-end fiberlaser, mens langtidsstabiliteten og nøjagtigheden opnås ved hjælp af en molekylær overgang i acetylen.

Der er fortaget en række opdateringer på epsilon udgaven.

 

  • Frontpladens design er blevet opdateret
  • Størrelsen og vægten er blevet reduceret
  • Leveres i et U3 chassi til direkte montering i 19″ rack
  • Integreret kontrol PC
  • Lock TTL er blevet flyttet til bagsiden
  • Forbedring af den termiske stabilitet

Anvendelser

 

Det stabile og nøjagtige optiske signal med den smalle liniebredde kan anvendes i et antal af applikationer og eksperimenter, herunder som reference for optiske frekvenskamme (comb stabilization and line narrowing), ved spektroskopi eller laserkøling på atomare eller molekylære overgange med smal liniebredde, og dimensionel metrologi, kvanteinformatik, ”dual comb” spektroskopi samt telekommunikation.

Teknologi

 

I hjertet af Stabiλaser 1542ε finder du en kompakt ultra-lavstøjs fiberlaser, som er stabiliseret til acetylen 13C2H2 P(16) (v1+ v3) overgangen ved λ = 1542,3837 nm, som svarer til frekvensen f = c/λ = 194 369 569 384 kHz. Laseren lever op til betingelserne i CIPM rekommendationen for optiske frekvensnormaler, og kan anvendes som en primær reference med en usikkerhed på 5 kHz. Det proprietære optiske design sikrer sammen med kontrolsoftwaren på én gang en automatisk drift, pålidelighed og et lasersignal af høj kvalitet.

Stabiλaser 1542ε kan monteres i et standard 19′ rack og leveres med en indbygget kontrol PC, så systemet let kan integreres i en eksisterende opstilling. Robusthed og signalintegritet har været særlige fokusområder under design og test af Stabiλaser 1542ε. Resultatet er en højtydende laserkilde, der byder på kontinuerlig og problemfri drift uden at skulle involvere brugeren.

 

Den grafiske brugerflade betoner enkelthed og brugervenlighed. Kun det nødvendige vises for at sætte Stabiλaser 1542ε i drift og for at kunne overvåge enkelte centrale parametre.

Dokumentation

Datablad

Publikation

Forskere:

Thomas Talvad, Phillip G. Westergaard, Michael V. DePalatis, Nicolai F. Mortensen, Michael Drewsen, Bjarke Gøth, and Jan Hald, “Enhancement of the performance of a fiber-based frequency comb by referencing to an acetylene-stabilized fiber laser,” Opt. Express 25, 2259-2269 (2017)

Udvikling og forskning er støttet af:

  • Det Danske Agentur for Forskning, Teknologi og Innovation
  • EU FP7 (Q-Tea)
  • Innovationsfonden (Qubiz)
  • Danmarks Frie Forskningsfond (Sapere Aude DFF-Advanced Grant)