Vælg en side

Om os

DFM er Danmarks nationale metrologiinstitut (NMI), og besidder den højeste målekompetence i Danmark inden for en række centrale målestørrelser. DFM’s kalibreringsydelser inden for disse målestørrelser er akkrediteret af DANAK efter ISO 17025 standarden og omfattet af en global multilateral anerkendelsesaftale, CIPM-MRA. DFM har et kvalitetssystem certificeret af DNV GL efter ISO 9001 standarden.

DFM er endvidere et godkendt teknologisk serviceinstitut (GTS), som yder service til laboratorier, industri og myndigheder inden for områder, som har tilknytning til metrologi og akkreditering.

DFM blev etableret i 1985, og er et aktieselskab, der er 100% ejet af Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Ud over kalibreringsydelser og udvikling af måleteknologi leverer DFM en række produkter, som for eksempel certificerede referencematerialer (CRM) for elektrolytisk ledningsevne og for pH, samt stabiliserede lasere.

Læs mere om DFM på www.dfm.dk eller find vores kontaktinformationer her.